Gode tips til valg af køleskab

8 Likes Comment
koeleskab fyldt med mad 700x420

Et køleskab kan vist godt siges at være så godt som allemands eje, i hvert fald i vores del af verden. Rigtig meget mad kan ganske enkelt kun holde sig, hvis det opbevares på køl. Det gælder især varer som kød og alle former for mejeriprodukter. Desuden er der da ikke noget bedre end at have iskolde drikkevarer på køl, så man altid kan byde sig selv eller sine gæster på en velafkølet drik.

Køleskabe fås i  mange forskellige størrelser, modeller og ikke mindst prisklasser. I nedenstående gennemgår vi de forskellige typer der findes på markedet.

kvinde kigger ind i et koeleskab med frugt og groentsager 1024x654

Disse typer af køleskabe findes på markedet

Noget af det første du bør beslutte er, om du vil have et fritstående eller et integrerbart køleskab. Det er nemlig vigtigt i forhold til at afgøre, hvor og hvordan det er meningen, at du skal bruge dit køleskab.

Et fritstående køleskab står, som navnet  antyder, frit. Det betyder, at du har stor frihed til at placere det præcis hvor det passer bedst ind i køkkenet. Et fritstående køleskab bruges tit som et ekstra køleskab i eksempelvis garagen eller bryggerset.

Et integrerbart køleskab derimod bygges ind i køkkenet, eksempelvis i et skab hvor lågerne er taget af. Det er typisk den model, som vi danskere vælger i køkkenet, da det ser pænt ud og på samme tid er mere pladsbesparende. Når det kommer til brugen af køleskabet er der ikke nogen forskel på de to modeller.

Du skal også tænke over, om du vil have et køleskab, som har indbygget fryser. Hvis du bor i en lejlighed uden adgang til garage eller kælder, kan det være en god idé med en fryser. Du skal bare være opmærksom på, at køleskabet så vil bruge mere strøm for at holde fryseren tilpas kold.

En anden væsentlig faktorer er energiklasse. Strøm er dyrt og nutidens fokus på miljøet, kan det godt betale sig at gå efter et køleskab, der har en god energimærkning. Energimærkningen dækker over det forbrug af el, som køleskabet har. Sigt efter at finde et køleskab, der har energimærkning  A+++. Det er den bedste og vil i løbet af en kort årrække tjene sig selv ind.

Du skal selvfølgelig også beslutte hvor stort køleskabet skal være. Producenterne oplyser køleskabets indhold i liter . Hvis du bor alene, er det formentlig nok med et mindre køleskab med en kapacitet på cirka 100 liter. For hver ekstra person i husstanden kan du som tommelfingerregel lægge 50 liter oveni.

Hvis dit køleskab skal stå i køkkenet, er det rart, hvis det ikke er en kilde til evig støj. Nogle køleskabe kan desværre have tendens til at brumme meget.

Mange hjem i dag har åbne køkkener i sammenhæng med dagligstuen. Derfor er det ideelt at købe et køleskab, der udmærker sig ved et lavt lydniveau.

Mange køleskabe er udstyret med forskellige former for ekstra udstyr. Det kan eksempelvis være en dør med Softclose-funktion, LED-belysning eller anti-fingerprint. Disse ekstra funktioner afhænger naturligvis af prisen på det pågældende køleskab.

Du bør dog  sikre dig, at køleskabet som minimum er udstyret med en dør, der kan lukke tæt og forsigtigt.

Her kan du købe dit nye køleskab

Køleskabe kan købes i alle større hvidevarer forhandlere, hvor det erfarne personale står klar med kyndig vejledning omkring de mange forskellige typer og modeller der findes. Alternativt køber mange mennesker i dag også køleskabe via internettet. Flere og flere webshops er nemlig begyndt at specialisere sig i salg af hvidevarer og tilbyder endda ofte fri levering lige til din hoveddør.

Om skribenten Webmaster

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *