Deltagerne har ordet

 

Beretninger

Siden den første start gik i 2004 har flere hundrede roere deltaget i Sea Challenge Fyn. Og selv om armene bliver længere og bagdelene ømmere for hver dag, kan langt de fleste melde om store oplevelser, når de skyller ind over den sidste målstreg. På denne side deler tidligere deltagere ud af deres oplevelser fra farvandene rundt om Fyn.

 

Sea Challenge Fyn 2010 - Nu med weekendtur! - Peter Nielsen: "SCF 2010 - Nu med weekendtur" 2010 NY

SCF var i år også vejrmæssigt en stor succes, og set med Skovserøjne det hidtil bedste år, idet vi havde roere med fra hele tre afdelinger - havkajak, robåd og turkajak. Flot gået, ikke mindst af havkajakfolket, der virkelig dominerede deltagerlisten. I år var SR den klub, der havde flest deltagere med, i alt deltog der 11 roere. 7 havkajakroere tog turen hele vejen rundt om Fyn og 1 inrigger og en turkajak deltog i weekend distancen. Som præmie for (som eneste klub) at have mere end 8 deltagere fik vi alle en blå SCF T-shirt, og der blev taget et gruppefoto af os. I Nyborg blev der taget gruppefoto af alle løbets deltagere, som vi efterfølgende fik tilsendt med posten.

Som noget nyt havde arrangørerne tilføjet en "weekend distance" - omkring 100 km på 3 dage. 1 inrigger og 1 turkajakroer fra SR havde valgt at deltage i denne. Starten var i Bogense og mållinjen i Svendborg . Kate, Pernille og Lene stillede op i inrigger, og Peter M Nielsen i turkajak. Roholdet roede den bedste tid og havde, som den eneste robåd, ikke udskiftninger med. De 100 km blev tilbagelagt i tiden 00:12:02:32. Peter vandt kajakklassen på weekendturen og havde den næstbedste tid af alle turbåde på sidste etape.

SCF er et løb med en hel særlig stemning blandt deltagerne, og man lærer en masse roere fra andre klubber at kende. Der skal lyde stor ros til Erik og Marianne og deres kolleger fra arrangøren Sea Challenge Fyn (en selvejende institution som bl.a. Dansk Kano og Kajakforbund og Dansk Forening for Rosport deltager i) , som med højt humør og praktisk afvikling, også omkring sikkerhedsforholdene, gjorde løbet til en rigtig god oplevelse, og som hver morgen med et opbyggeligt bon mot fik os til at trodse vabler og ømme rygge på endnu en distance.

Som det blev sagt : Smerte er forbigående, hæder er evig!

Og skal vi så prøve at få endnu flere med næste år - med weekendturens indførelse behøver man ikke længere at sætte en hel uge af!

 

Dorte Damgaard: "Kongeetapen - endelig" 2010  NY

 

Endnu engang 1000 tak for at det blev muligt at ro den L A N G E etape, selv om man ikke var med hele ugen. Også tak for at tidsfristen ved Gabet blev ændret, det blev mit held. Godt at man har et standpunkt, til man tager et nyt. Det har selv statsmænd jo også haft.

I 4. forsøg lykkedes det nu at gennemføre Kongeetapen. F E D T, så nu nåede jeg dermed hele Fyn rundt. 1. år blev 2.+ 3. etape aflyst pga storm, og nåede kun til Hasmark om torsdagen 2. år blev Fåborg - Assens - Middelfart gennemført og torsdagen blev forlænget til Korshavn, men kunne så ikke nå sidste chekpoint inden for tidsfristen. Sidste år blev Kongeetapen aflyst pga storm - surt man ikke kan styre vejret. Så trods problemer med den ene skulder i løbet af foråret, måtte udfordringen med den manglende etape afprøves. Som der blev sagt ved morgensamlingen: husk smerten går over, stoltheden varer evigt. Den tog jeg til mig og kunne så sidde og tænke lidt over det i løbet af dagen, som bød på herligt vejr og vand og meget varieret kyst, dog med 15 noget ensformige km mod Bøgebjerg Strand.

Efter lige knap 12 timer i kajakken var målet nået - både det personlige og dagens etape - godt brugt og med en mærkelig gangart, som man tit ser det på fødeafdelingen.Nu er smerten forlængst forsvundet og tilbage er glæden - sammenligner igen med en fødsel. Næste mål kunne så være at gennemføre alle etaper samme år. Nu får vi se, hvor meget alderen trykker fremover. En stor tak til alle, der har været med til at gøre Sea Challenge Fyn muligt, og til deltagerne for den dejlige, gemytlige stemning. Spændende som de første dage at følge deltagerne på den sidste etape i dag og se det endelige resultat.

Mange kajakhilsener.Dorte - KKKK

 

Hvad - Hvem - Hvordan - Hvorfor - Hvornår - Finn Pedersen, 2009

Hvad er Sea Challenge Fyn ? Det er en pokkers god ide, som blev undfanget engang i 2003. Det første arrangement blev afholdt i sommeren 2004 som et etapeløb for kajakker. Starten gik i  Svendborg søndag middag med de 300 km rundt om Fyn opdelt i 7 etaper, således at løbet sluttede i Svendborg den følgende lørdag eftermiddag.  I 2006 blev der åbnet for deltagelse af 2- åres inriggere, og løbet er blevet afholdt hvert år, siden starten.

 

Hvem er deltagerne i sådan et løb ? Alle kan deltage, og det gør de. I 2009 var yngste deltager omkring 20 år og ældste deltager omkring 70 år. Der er naturligvis stor forskel på den måde, hvorpå man deltager, og det er netop det geniale ved arrangementet. Der er hard core kaproere, som vi andre mere normale roere ikke ser mere til før i målområdet. Når starten går, forsvinder de med skum og vand om ørene, og det går rigtig stærkt. I den anden ende af skalaen finder vi turistroerne, som tager det helt roligt og afslappet, de kan endda finde på at gå i land og holde frokostpause undervejs. Og så er der dem, som slet ikke er roere, det er ledsagerne, koner, mænd, kærester og børn som følger med til lands på cykel eller i bil. Der er plads til alle, og vi hygger os gevaldigt sammen uden smålig skelen til bådtype, ambitionsniveau eller transportform.

 

Hvordan foregår det ? Forud for dagens etape er der briefing om etapen, gennemgang af ruten på de udleverede søkort samt seneste opdatering fra meteorologerne - og så går det løs. Undervejs er der indlagt forskellige check-points, således at løbsledelsen hele tiden har styr på, hvor deltagerne befinder sig, ligesom feltet følges rimeligt tæt af følgebåde. I målområdet er der en masse aktivitet, hvor dagens etape og de overståede strabadser diskuteres ivrigt samtidig med indtagelse af landgangsøl, frugt, sandwich samt kaffe og hjemmebag.

Når de sidste er kommet i mål, er det tid for bagageudlevering (bagagen bliver nemlig transporteret fra sted til sted), bad og indkvartering, som foregår i gymnastiksale og idrætshaller - primitivt men smadder hyggeligt. Det officielle dagsprogram slutter med aftensmad - fællesspisning som stort set alle deltager i. Lyset slukkes ved 22-tiden - altså det i loftet, for der er mange som er tørnet ind længe før den tid. Næste morgen er der dejlig morgenbuffet, og så skal lejren pakkes sammen, inden vi går til briefing og start.

 

Hvorfor deltage i sådan et løb ? For os, der har prøvet det, er svaret enkelt - vi kan slet ikke lade være. Vi har deltagere, som har været med alle de 6 gange, løbet indtil nu har været afholdt, og jeg skulle tage meget fejl, hvis vi ikke ser dem igen i 2010. Selv har jeg været med 4 gange, og jeg venter kun på, at der bliver åbnet for tilmelding til 2010. Det er altså stærkt vanedannende, og det skulle jeg måske have advaret om noget før - men bedre sent end aldrig.

Sea Challenge Fyn er alt det, en roer kan ønske sig, frisk luft, motion, fantastiske naturoplevelser, total afslapning fra hverdagens gøremål, store udfordringer, nederlag og sejre. Alle der deltager er vindere, for den største sejr er sejren over sig selv, når man sidder derude og har allermest lyst til at give op, medens man råber højt : "hvad f..... laver jeg her".

Det var den romæssige siden af sagen, og så kommer det sociale element, som er næsten lige så stort. Vi er alle "i samme båd" og vi hygger os i den grad med det. Når man sidder i sin kajak, er der jo ikke så meget snak med andre, men det er jo også kun i sådan ca. 4 - 6 - 8 timer dagligt, så der er masser af tid til socialt samvær både før og efter dagens etape.

Endelig skal det da også fremhæves, at det er en helt fantastisk oplevelse i en hel uge at gøre det, man har allermest lyst til uden at skulle tænke på noget som helst andet. Der bliver sørget for alt det praktiske af den fantastiske stab af Sea Challenge Fyn officials og medhjælpere, det eneste vi deltagere skal beskæftige os med er at nyde det i fulde drag - derfor.

Hvornår afholdes Sea Challenge Fyn ? Det er meget enkelt - hvert år i uge 31. Næste gang  startsignalet lyder er søndag den 1. August 2010 kl. 1200 ved Maritimt Center i Svendborg  -  og vi går i mål samme sted lørdag den 7. August   - VI SES !

Mange rohilsner - Finn Pedersen - medlem af

Troense Kajakklub, Havkajakroerne i Danmark og Svendborg Roklub

 

Sea Challenge Fyn set fra bagsædet af en toer - Flemming Grønborg

1. etape Svendborg-Fåborg

Inden dagens etape havde vi lige en lille tur fra Aalborg til Svendborg, som skulle overstås. Kl. 5.15 rullede Thim ind i indkørslen, herefter gik turen omkring Finn B. i Gistrup og så i rillen mod Svendborg i passende trailerfart. Lige efter Vejle kom Vagn og Peter futtende forbi, så der var vished om, at alle KKL’er var på rette vej.

I Svendborg var der på det gamle værftsområde fuld aktivitet med at få både læsset af. Hele området var fyldt op med inriggere, kajakker, tasker og rotøj. Efter aflæsning af både fik alle en ”racebag” udleveret. Racebag’en indeholdt alt hvad hver enkelt roer skulle bruge i løbet af ugen af madbilletter, startnummer og mærker til mærkning af bagage, som blev transporteret rundt under løbet.

Starten for inriggere gik kl. 12, for kajakker kl. 12.05. Havnen i Svendborg var noget af en prøvelse i kajak, meget strøm, mange bølger fra alle retninger pga. moler og tusind motorbåde og nogle færger. Efter start gik turen ud under Svendborgsundbroen. Vi var heldige med vejret, vi havde strøm og vind med os og det gav nogle ret gode surferbølger til den toer-kajak, som Thim og jeg havde valgt at gøre årets tur i. Den første etape var på 32 km med 2 tjekpunkter undervejs, som skulle passeres. Tjekpunkterne er udlagt på en sådan måde, at de skal holde roerne inde mod kysten og tvinge deltagerne til ikke at lave for store kryds over bugterne, hvilket sikkerhedsmæssigt er en god ide.

Thim og jeg kom som den første båd til Fåborg, hvor der virkeligt var styr på tingene. Lige som vi var kommet ind til broen, kom der hjælpere og tilbød at bære vores båd op til græsset, hvor de skulle ligge natten over. Det kunne vi dog godt selv klare, men tilbuddet var der. Herefter blev man henvist til området, hvor taskerne med skiftetøj var, og så kom dagens helt store svære valg: hver dag havde Bryggeriet Vestfyen sponseret enten en fadøl eller en sodavand. Dette svære valg blev dog lidt nemmere, da sodavanden var ca. 25°C og fadøllen var ca. 10°C – mums, når nu hele etapen blev roet i 28° varme.

Efter nogen tid kom de andre KKL’er i mål, og noget uventet kom Vagn i mål nogen tid efter Peter i havkajak, hvilket Vagn i første omgang slet ikke ville fortælle om. Efter nogle timer kom Vagn dog ud med sproget; han havde valgt at starte etapen med lidt havnesvømning i Svendborg ;-). Svømmeturen tog lidt tid og Vagns mere stabile reservebåd lå på en bil, som var kørt fra Svendborg. Hmm, ikke den bedste start på Fyn rundt.

Aftensmad og overnatning foregik på en skole lige i nærheden. Pga. dagens solskin var der ca. 40-50° der hvor vi skulle sove, fy for pyffen, det var varmt og der blev ikke sovet meget.

 

2. etape Fåborg-Assens

Dag 2 startede med et rigtig godt morgenbord, hvor der var alt hvad en kajakroer behøver, måske lige bortset fra Nutella. Der var samling ved roklubben til den obligatoriske sikkerhedsinstruktion 30 min før start. Her blev det meddelt, at dagens rute var lagt lidt om pga. vejret, hvilket indebar, at der skulle roes udenom Helnæs (læs Hellnæs) og at den planlagte overbæring var aflyst = 44 km i båden uden at komme op, av, av. På den første del af strækningen var der et kontrolpunkt i en vig ved Lyø, men på Fyn siden. Her lå vi og surfede på nogle rigtig fede bølger, og vi var lige ved at fange den sidste inrigger, da jeg kunne se på kortet at vi skulle ind til kanten. Det vil sige, at vi ville få et par km med sidebølger, samt at vi ikke kunne surfe på bølgerne ind til kontrolpunktet. Flemming: ”THIM drej til højre ellers får vi en tidsstraf på en time”, det blev sagt venligt, tror jeg nok, men bestemt.

Thim: ”Er du sikker, ellers taber vi sgu’ meget tid”

Flemming: ” JA!”

Thim: ”De er sgu’ da tre i inriggeren, der alle ser på kortet, de må da vide hvor de skal hen, er du stadig sikker, for der er langt ind til der, hvor du siger vi skal ind, er du sikker?”

Flemming: ”Jaaa. Jeg er sikker, se nu at få drejet!”

Efter ca. 20 min roning i sidebølger kunne vi se den gule bøje, som var tjek punktets markering, Thim´s bemærkning: ”Tak makker, hvordan kunne de andre tage fejl?” Tja, det vidste jeg jo ikke.

Herefter gik det mod Bøjden, hvorfra der skulle krydses over til Hellnæs, et kryds på over 4 km med ret store bølger (ca. 1,5-2 m fra tre sider), som løb oven ind af vores overtræk, så pumpen blev flittigt benyttet på den del af turen. Efter dette barske kryds over til tjekpunktet på Hellnæs, var der ca. 5 km roning i store sidebølger, inden der igen var noget rimeligt rovand. Finn Bülow valgte at lave sin egen rute her, da han vurderede, at krydset ville være for farligt. Finns rute blev forelagt en af sikkerhedsbådene og godkendt, det var meget fornuftigt af både Finn og arrangørerne. Det værste var dog, at Finn fik roet 7 km mere end vi andre, og han undlod jo ikke at fortælle, at han kunne skrive 300 km + 7, når vi kom hjem!

Da Thim og jeg manglede ca. 10 km, løb jeg tør for vand og der var stadig 28° varme. Det er lidt underligt at sidde på millioner af liter vand, og så bare blive mere og mere tørstig. De sidste km blev roet i bevidstheden om, at der var kold fadøl og sandwich klar, lige så snart man kom i land. I Assens var min bagende mildt sagt noget øm efter 44 km i båden. Hende, der skrev til Sea Challenge hjemmesiden, kom for at få lidt udtalelser til dagens etape, og her fortalte jeg, at min røv var noget øm. ”Må jeg citere dig for det?” spurgte hun. ”Nej, det behøver du ikke” var svaret, men da hun kom forbi en time senere, og min bagende var blevet meget mere øm, fik hun lov at citere mig.

Da alle var kommet i mål, blev vi alle kørt i bus op til hallen, hvor vi skulle spise og sove. Igen var alt vores bagage stillet op på en række, klar til at deltagerne kunne slæbe det ind til sovepladsen.

Efter aftensmad og klargøring af luftmadrasser til natten, gik KKL’erne en tur til havnen for at få en vaffelis. Ifølge Finn B. de største på Fyn, og de var store.

 

3. etape Assens-Midelfart

Dagens etape på 35 km virkede lidt uoverskuelig, for da jeg vågnede var min røv øm som bare f….. Igen var der et lækkert morgenbord med alt, hvad hjertet begærer. Ned og pakke sammen og så afsted med bus ned til roklubben. Det var noget blæsevejr, men dog noget, som ville give fralandsvind det meste af vejen, troede vi (jeg). Det viste sig dog, at der var vind fra alle retninger under turen, og da nogle af tjekpunkterne lå i bunden af nogle dybe vige, fik vi modvind ind til tjekpunktet, medvind ud derfra og sidevind og bølger, når vi gik fri af vigen, jo det var afvekslende roning ;-). Det var også dagen, hvor min bagende åbenbart ikke kunne gøre mere ondt, det var slemt at komme i båden, men det blev ikke værre.

Efter en hård og varm etape kom vi i mål i Middelfart, hvor vi igen fik en formidabel modtagelse og vi hoppede en tur i baljen for at blive kølet lidt af. Trine fra Øl-vognen var klar med to fadøl, da vi kom op af vandet, og så var dagen reddet. Da det ikke var muligt at bade i kajakklubben ”Strømmen”, var der en venlig hjælper, der pegede i den retning, vi skulle gå for at komme op på gymnasiet, hvor vi kunne bade. Thim og jeg smed vores tasker op på skulderen og traskede af sted, over en p-plads, igennem et læhegn og op ad en flot sti op mod en flot bygning. Vi kom ind i noget, der lignede en kantine med kiosk, og spurgte en dame i kittel, hvor vi skulle bade. Hun så lidt overrasket ud og kunne oplyse, at ”det her er psykiatrisk sygehus”! Thim og jeg kikkede lidt på hinanden og sagde, at vi så var gået forkert. Vi turde ikke sige, hvad vi havde lavet de sidste par dage, for så var døren bare blevet lukket og der var ingen håndtag på indersiden!! Det var også dagen hvor vi fik besøg af Anders Pedersen og familie, hyggeligt med en lille supportgruppe. Efter bad på gymnasiet var der grill-mad i kajakklubben, det var igen en god gang mad til en flok sultne roere.

 

4. etape Middelfart-Bogense 40 km

Efter nattens søvn i en gymnastiksal, hvor der for en gangs skyld var under 40 graders varme, var der sammenpakning af grej og derefter afgang mod klubben for at indtage morgenmaden. Der var noget underligt ved denne morgen, der var ingen vind!!! Thim mumlede lidt om, at han da håbede at se marsvin under turen Fyn rundt, da vi jo kun plejer at se sæler på vores ture på Limfjorden. Ned med morgenmaden, i rotøjet, og så ud og sparke lidt til kajakken, inden dagens start.

Starten gik ud over et næsten helt fladt Lillebælt, der var dog ca. 4 km modstrøm, hvilket betød at der skulle roes helt inde under land. Da vi ret hurtigt kom op som den forreste båd, blev vi fulgt af en sikkerhedsbåd (= jolle med et par gamle mænd ombord), som skulle sørge for, at vi kom max. 300 m fra land. Og så, lige pludselig kom Thim med et mega brøl, ”Se, der er marsvin!” og de to mænd i sikkerhedsbåden var lige ved at ryge ud af båden, da ham med gashåndtaget tog gassen helt af meget pludseligt. De troede vist, vi var ved at synke, men da Thim igen råbte ”Marsvin”, kom de tilbage på normal puls, og kaffekopperne blev igen fundet frem fra bunden af jollen.

Dagens etape var klart løbets letteste, da der stort set ikke var bølger eller vind undervejs. Thim og jeg må have roet lidt hurtigere end arrangørerne havde ventet, for da vi rundede molen i Bogense, nåede arrangørerne kun lige akkurat at svømme ud med målbøjen, inden vi ankom. Efter et bad i den nyrenoverede roklub, og nogle dejlige kolde fadøl, fik vi en sludder med nogle af hjælperne, hvor vi blandt andet blev spurgt om, hvad det værste ved Sea Challege var. Det var ret nemt at beskrive efter 3 nætter på luftmadras! Den ene af hjælperne var hurtig til at tilbyde os overnatning i Odense, men vi sagde nej tak, for vi skulle meget tidligt op dagen efter, da starten skulle gå kl. 7.00.

Det var nu blevet tid til at gå op på skolen, hvor der skulle overnattes, for at pakke ud. Skolen lå et stykke oppe i den utroligt smukke by. Vi havde ikke et tydeligt kort over byen, men hvor svært kan det være at finde en skole! Så vi sjoskede af sted, til vi kom et stykke op i byen, pludseligt dyt dyt, det var en af Sea Challenge hjælpebilerne, ”Hej drenge, skal I have et lift?”. Tja, så var vi da fri for at sige at vi var gået vild!

Da alt var pakket ud, skulle vi tilbage til roklubben for at spise aftensmad, her var alle KKL’er samlet og Finn B. kendte vejen til klubben. Denne aften var der stor buffet, og alle deltagere sad med første klasses udsigt ud over vandet ved Bogense og kunne betragte Æbelø, som skulle passeres den følgende morgen.

 

5. etape Bogense – Kerteminde ”Kongeetapen”

Klokken 5.00: Bip, Bip, grynte, snorke, snøfte, en hel gymnastiksal af søvndrukne roere vågnede, en ny dag truede, en dag hvor der skulle roes 80 km, fra Bogense til Kerteminde med kun en tvungen pause efter ca. 30 km. Efter starten i Bogense gik turen i kajak hen til tangen, der forbinder Æbelø med Fyn, her skulle kajakkerne bære over, mens inriggerne roede uden om Æbelø. Efter overbæringen var der ca. 8 km roning på lavt vand til det første tjekpunkt, det var sejt. Herefter blev det noget modvind og vi valgte at gå på land, for at Thim kunne skifte fra kassevest til redningsvest, som bedre kunne holde vandet ude af båden. Til dagens etape var vi blevet forsynet med en GPS-sender, hvilket skulle muliggøre at vi skulle kunne følges på nettet, men det virkede ikke helt den første dag.

Endelig fik vi os kæmpet ned til den tvungne pause på Enebær Odde. Herefter skulle vi ned til Gabet som er indsejlingen til Odense Fjord, hvor tjekpunkt 2 lå. Ved Gabet skulle der krydses over en strækning på ca. 1.5 km i ret store sidebølger og en del vind, det gik fint. Efter Gabet var der ca. 5 km til næste tjekpunkt, der skulle sikre at krydset til Kors havn ikke blev for vildt. På turen fra Tjek punkt 3 til Kors havn var der de fedeste bølger til en toer kajak, ca. 1,5 m høje og rimelig lange. Efter at Thim havde fundet den svære balance mellem at surfe med bølgerne, eller at lægge sig på tværs af bølgerne, gik det bare rigtig fint. Her kunne vi sidde og hyggesnakke lidt og vi håbede på at GPS’en ikke også var udstyret med mikrofon til målområdet, da det ikke var alt vores snak, der egnede sig til en direkte transmission. ;-)

Inden vi rundede Fyns hoved, gik vi lige i land 5 min, da vi kunne risikere, at det var sidste gang vi kunne komme op af båden inden Kerteminde 26 km senere. Efter Fyns hoved var der ikke meget hyggesnak, strid modvind, 4 km/t modstrøm og 1-1,5 m modbølger - det lægger en dæmper på talelysten. Thim fik en ”anelse” ondt bag i, og vi fandt en lille pynt hvor vi kunne gøre et 5 min. stop. Herfra var der ca. 10 km til mål, vi skulle dog lige inden om et tjekpunkt i bunden af en MEGET lavvandet bugt. Det sidste stykke til Kerteminde foregik i store sidebølger, ikke helt optimalt efter 70 km roning, her var vi ved at være noget slidte.

Da vi kom ind i marinaen havde vi aftalt, at jeg skulle først over målstregen, lidt bøvlet, da jeg jo sad bagerst, så vi valgte at bakke over målstregen til stor undren for dem som stod inde og tog tid, samt dem, der kommenterede vores ankomst i højttalerne! Efter denne arbejdsdag var det så tid til en tur i baljen for at komme på normal temperatur, og så var det jo dejligt at kunne råbe ”Øl, Trine” og så var dagens bedste øl skænket, inden vi kom op til ølvognen, herligt.

Ja, nu kommer vi så til noget, der ikke er så sjovt, efter et stykke tid, gik vi over til vognen med speaker og presse, for her kunne vi jo måske se, hvor de andre var på ruten. ”Gisp, Vagn ror 78 km/t!”, ”Men til gengæld lige uden for Troense, hmm der er der da ingen vand, aha han sidder og feder den i en bil!”. De andre blev ikke afsløret helt så tydeligt, men efter en rum tid kom Vagn, Finn og Peter gående hen over P-pladsen med blikket rettet mod gruset, havde de mon tabt noget? Men nej, det var kun rolysten, der var blevet tabt i løbet af dagen. Efter udpakning og aftensmad gik vi lige en tur ned til marinaen for at se de sidste, der kom i mål. De så noget brugte ud, men de havde også været på vandet fra kl. 7.00 til kl. 22.00 - en rimelig lang arbejdsdag.

 

6. Etape Kerteminde – Nyborg, Enkelt start på 20 km

Dagens etape var rimelig kort, kun 20 km, men som dagen før var det ikke et Storebælt, der viste sig fra den bedste side, store modbølger og meget modvind og igen ca. 4 km/t modstrøm. Da Thim og jeg havde hurtigste tid i løbet, skulle vi starte sidst, det var sådan set meget fint, for så kunne vi da for en gangs skyld se nogle konkurrenter i mere end 20 min. I de store bølger havde jeg meget travlt med at pumpe, for vi fik meget vand indenbords, selvom vi havde høje overtræk, cykelslanger og redningsvest på. Det gik rigtig fint ca. 10 km. Så holdt pumpen op med at virke, det var ikke ret sjovt, for bølgerne var så store, at vi ikke kunne gå i land og tømme og så gå ud igen. På denne del af turen var jeg rimelig tvær, sådan noget simpelt mekanisk skrammel som en pumpe skal sku bare virke, og da specielt når der er alvorligt brug for den. Thim havde ellers lige renset den for græs hjemme i klubben, netop for at den skulle være i topform til turen. Men vi havde åbenbart fået græs i båden under turen L, så næste år er der helt sikkert et filter på. Nå, men vi kom da lige nøjagtigt over målstregen uden at synke, men Rolf Nicolaisen fra MKC slog os i en K1 turbåd med 9 sek., øv, øv. Efter at båden blev tømt for vand, gik vi op og fik vores øl, det var i knap så stort humør som de foregående dage.

Målet var på stranden og det var lidt koldt at stå dernede, men igen var vi heldige at en af hjælperne skulle i Føtex og hente forsyninger, og vi kunne få et lift op til hallen hvor vi skulle sove. Senere på dagen var der interview - her kom en af de søde hjælpere med skema og kuglepen, Thim var første ”offer”. Intervieweren var den hjælper, der i Bogense havde tilbudt husly i Odense og under den løse snak om spørgeskemaet, kom tilbuddet om en ordentlig seng at sove i igen - her tabte Finn B. pusten, han var ved at puste sin luftmadras op og blev nu så interesseret i interviewet, at han nu trådte på stregen i gymnastiksalen i stedet for pumpen. Det gav ikke meget luft, men det larmede ikke så meget... Thim viste sig nu som en rigtig god kompis, han takkede igen nej til sovetilbuddet, for vi havde jo lige en pumpe, der skulle ordnes!

Lige efter aftensmaden gik vi ned til Nyborg roklub for at ordne pumpen, det regnede en del, men vi skulle jo derned. Noget våde ankom vi til klubben, og her mødte vi Lisbeth, en af de lokale hjælpere, hun fik hurtigt organiseret noget trykluft fra dykkerklubben, lidt værkstedsplads i tørvejr og som prikken over i’et tilbød hun at køre os tilbage til hallen. Endnu et eksempel på, at alle omkring Sea Challege virkeligt gør deres bedste for at lave et godt arrangement.

 

7. etape Nyborg – Svendborg

Etapen fra Nyborg til Svendborg var endnu en dag med 36 km modvind, dog var bølgerne ikke så store, kun ca. 1 m, så der var igen brug for pumpen, og den virkede, så ingen sure miner fra det bagerste hul denne dag. Turen mod Svendborg var utrolig flot, og vi var godt roende, ved det sidste tjekpunkt måtte Thim lige en tur i land for at lade vandet. Da vi gik ind mod Thurø, kunne vi se til Svendborg, det var en dejlig fornemmelse. I Svendborg var der stor flot modtagelse, og masser af liv på havnen, en rigtig dejlig afslutning på en super uge.

Jeg håber vi igen næste år kan stille et stort hold fra KKL, jeg tror de fleste af årets deltagere fra KKL er klar igen til uge 31 næste år [2009].

Finn Pedersen: "3. gang blev lykkens gang"

Sea Challenge Fyn 2008

I 2005 måtte jeg droppe den sidste tredjedel af 2. etape på grund af voldsomme rygsmerter.

I 2006 styrtede jeg med min cykel 4 uger før start og brækkede skulderen og nogle ribben. Jeg bad godt nok lægen på sygehuset i Viborg om at lappe mig sammen hurtigt med henvisning til det forestående race, men han tog det helt koldt og roligt og sagde: ”Det kan da godt være, at du skal rundt om Fyn i kajak, men det bliver i hvert fald ikke i år” – og det fik han ret i, så det år ser jeg helt bort fra.

I 2007 blev 2. og 3. etape aflyst på grund af storm.

Søndag d. 27. juli var den store dag, hvor starten på Sea Challenge Fyn 2008 skulle gå. Forventningerne var helt i top, og det var formen også. Så ud over glæden ved gensynet med de mange kendte ansigter fra tidligere år, havde jeg også en målsætning om, at i år skulle det langt om længe lykkes at komme hele vejen rundt.

Isætningen var henlagt til Svendborg Værft. Det vil nok være noget af en overdrivelse at påstå, at Svendborg præsenteres godt fra indersiden af den gamle bedding, men det fungerede fint, og det er trods alt det vigtigste.

Til gengæld var startområdet ved Maritimt Center en både smuk og festlig ramme om arrangementet. Der var masser af mennesker på kajen, og marineforeningen affyrede startskuddet med en - næsten rigtig kanon. Jeg ved ikke, om det var knaldet fra kanonen, som forskrækkede Vagn fra Limfjorden, men han indledte etapen med en svømmetur.

Vejret var perfekt. Strålende sol, østenvind og vestgående strøm, så der er ikke meget at fortælle om turen til Fåborg – det var nærmest ren sommerferie. Serviceringen i Fåborg var som sædvanlig helt i top: sandwich, fadøl, kaffe og kage, bad, fin indkvartering og dejlig aftensmad – og så kan en roer vist ikke med rimelighed forlange mere.

Mandag morgen var jeg så uforsigtig at tørne ud som én af de første. Det resulterede i, at jeg blev shanghajet til at lave kaffe til hele flokken, for den unge mand, som havde det job, vidste ikke hvordan man laver kaffe. Jeg lavede mindst 250 kopper kaffe på to almindelige 10-koppers maskiner, så det var noget af en start på dagen.

Vejret var lige så perfekt som dagen før – medvind, medstrøm og høj sol. Som følge af det flotte vejr var det besluttet, at vi skulle ro udenom Helnæs. Det var godt, for så slap vi for det lange stykke med lavt vand ind til overbæringen. Til gengæld skulle vi helt ind i bunden af Åkrog Bugt, og det føltes meget langt, for i det flotte vejr kunne vi jo allerede se Assens, så det var lidt som at ro den forkerte vej.

Inden vi kom så langt, skulle vi tværs over Helnæs Bugt. Vandet var lidt uroligt, og i perioder føltes det nærmest som om de halvstore bølger kom fra – ”hvilken side hver anden gang ”. Finn fra Limfjorden kunne ikke lide de bølger fra siden, så han satte kurs mod Illumø. Derved nåede han op på i alt 51 km den dag, den officielle etape er ellers kun 44 km – det burde egentlig give lidt ekstra point, men det gør det altså ikke.

Turen fra Åkrog Bugt forbi de høje klinter er meget lang, men også meget smuk. Torø og kigget til Torø Huse er et kapitel for sig. Det bør opleves både fra vand- og landsiden. Snart kom mål portalen til syne, men ak – den vendte forkert, så i stedet for Finish stod der Start.

Assens Roklub ligger meget smukt helt yderst på havnen, vejret var stadig skønt, men – der var ikke til at være for mariehøns. Jeg gad nok vide, hvor mange mariehøns der er røget ned sammen med sandwich og fadøl, men det fylder jo alt sammen, og så skulle de vist nok være proteinrige.

Indkvarteringen i Assens Hallerne er helt i top og forplejningen er virkelig god – hjemmelavet og velsmagende mad i rigelige mængder serveret af nogle særdeles venlige og behagelige mennesker.

Tirsdagens etape fra Assens til Middelfart startede fint i medvind og medstrøm. Nu er det lige før navnet Sea Challenge ikke holder, for indtil nu har der ikke været de helt store udfordringer. Som dagen skred frem hjalp det dog lidt. Turene ind i bunden af Tybrind Vig og Føns Vig gav lidt arbejde i modvind, men til gengæld kunne der så surfes lidt ud igen.

Dagens største udfordring var dog afslutningen med tvangsruten op langs Fænø, hvor vi spejder forgæves efter den båd, vi skal vende ved, alt imens vi ror forbi målområdet med den indbydende portal og den ventende forplejning. Langt om længe er den der – en lille bitte jolle med et lille bitte flag, hvorfra vi kan få lov til at kæmpe os tværs igennem strømmen og op i den stride modvind de sidste halvanden kilometer ind til målet.

Jeg har efterlyst en god grund til at ruten er lagt sådan. Den findes ikke. Der er en grund, men den er ikke god, den lyder som følger: ”Sådan har de altid gjort i Kajakklubben Strømmen”. Det er mit og alle mine ro kammeraters inderligste ønske, at vi til næste år får lov til at krydse den utrafikerede Gamborg Fjord og ro direkte i mål, i stedet for de to helt unødvendige kryds af Fænøsund.

En herlig grillaften venter, der er besøg hjemmefra, og på Middelfart Gymnasium er der hele to sovesale at vælge imellem – jo, livet er da herligt.

Onsdag morgen serverer Svagstrømmerne herlig morgenmad og byens borgmester ønsker os en god tur til Bogense. Bortset fra modstrøm i Lillebælt, bød dagens etape ikke på de helt store udfordringer. Det er en meget naturskøn tur, så det er jo rart at kunne nyde den i fulde drag. Der var lidt modvind i Båring Vig, og det lavvandede område ved Fogense Pynt er bare noget, som skal overstås. Der var en frisk modvind det sidste stykke til Bogense, men det føles ikke så langt, for den store hal får Bogense til at ligge meget tættere på, end den faktisk gør.

Der var ikke noget vand ved molen i Bogense, så vi kunne glide op på sandet og stige ud af kajakkerne uden at komme i karambolage med de store sten.

Der var som sædvanlig en herlig stemning ved roklubben, det var bagende varmt, men det fremmer omsætningen af koldt fadøl, så der blev rigtig snakket og hygget, medens de sidste blev klappet i mål – de sidste hedder Niels og Margit, det er far og datter, de har ikke roet så meget endnu, men de er seje, og de er på forunderlig vis i stand til at bevare det gode humør, til trods for at de kommer i mål sådan ca. op til en time efter nummer næstsidst.

Lækker aftensmad og tidligt til køjs, for i morgen gælder det jo Kongeetapen.

Torsdag morgen i Bogense er nu noget helt særligt med solskin og vindstille, men klokken er jo også kun halv syv, når vi kommer ned til stranden for at gøre klar til starten kl. 0700.

Inriggerne var ikke helt på plads kl. 0700, så kajakkerne blev sendt af sted først. Vanen tro bliver der ikke sparet på kræfterne torsdag morgen, i et svagt øjeblik kunne man såmænd forfalde til at tro, at endemålet er Æbelø – men det er det jo ikke.

Efter overbæringen på Æbelø fandt jeg min naturlige langturs kadence, og så gik det helt fornuftigt over det lave vand i svagt tiltagende modvind mod Agernæs. Efter Agernæs tiltog vinden - altså modvinden, og det varede heller ikke længe, før jeg blev klar over, at jeg havde modstrøm, så det var bare om at komme ind under land, det havde så også den effekt, at modvinden i perioder blev reduceret lidt, og det er jo altid dejligt. Der er ca. 16 km hen langs den næsten lige kyst, det er lidt ensformigt, men i det gode vejr er der da mulighed for at kigge lidt nærmere på alle sommerhusene og de badende, som også dukkede op efterhånden som dagen skred frem.

Ved Hasmark er der en halv times tvungen frokostpause, inden turen går videre langs Enebærodden ind til Gabet, hvor der må krydses over. Der var lidt drilske bølger på stranden ved Hasmark, men alle kom da op og ud igen - nogen med en lille dukkert i bagagen.

Vejret var stadig flot, og jeg var så småt begyndt at indstille mig mentalt på den lange tur ind i Dalby bugt i strid modvind. Det skulle snart vise sig at være helt overflødigt, for jeg var dårligt begyndt at ro ind bugten, før den lå der – båden som markerede, at nu var det tilladt at krydse over bugten. Jeg havde svært ved at tro mine egne øjne, men det var altså rigtigt. Efter få minutters roning kom jeg ud i vind og bølger – vel at mærke fra agten for tværs, og så kan det ellers nok være at jeg var flyvende. Sådan nogle lange, 1,5 op til 2 meter bølger og tilhørende medvind – ja, det bliver man altså helt høj af.

Alting får jo en ende. Efter Korshav var der et stykke med søen tværs. Fynshoved rundt var der fuldstændig læ og stort set ingen sø, så det var bare med at nyde den korte stund, for jeg havde jo en rimelig sikker fornemmelse for, hvad der ventede.

Mine forventninger blev mere end opfyldt – strid modvind med dertil hørende bølger og stærk modstrøm. Nogle gange kan man godt finde lidt læ helt inde under land – selv på en luv kyst, men ikke i dag. Det blev et hårdt slid, og som følger af det brød min gamle rygskade op, så på et tidspunkt måtte jeg gå i land for at lave lidt rygøvelser og strække ud. Det hjalp lidt, men resten af dagen var nu ikke helt så fornøjelig, som den plejer at være.

På et tidspunkt blev jeg indhentet af Mogens fra Ebeltoft, han kunne godt se, at jeg havde det rigtig skidt med den ryg, så han slog følge med mig (ventede på mig) resten af vejen til Kerteminde. Det var en stor opmuntring, for jeg sad til sidst og kunne næsten hverken ro eller holde balancen. Turen over Kerteminde Bugt trak de sidste tænder ud med noget stor sø ind fra siden. Jeg sneg mig langs strandkanten, for jeg følte, at jeg kunne vælte, hvad øjeblik det skulle være, og jeg var alt andet end sikker på, at jeg ville være i stand til at komme op i kajakken igen på grund af den forbaskede ryg. Jeg kunne selvfølgelig også have opgivet sammen med de 23 som ikke gennemførte dagens etape, men nu havde jeg jo fra starten besluttet, at i år skulle jeg gennemføre alle etaper, så det kunne jo ikke nytte noget.

Efter 12 timer 40 min. og l sek. halede Arne fra Kerteminde mig ud af kajakken - tak for det og endnu engang stor tak til Mogens for den moralske støtte. Således kom Sea Challenge til at leve op til sit navn for mit vedkommende.

Vi var på nippet til at spise Kerteminde ud af huset, men det lykkedes for de brave folk at skaffe supplement, så alle blev mætte og sov godt ovenpå dagens strabadser.

Fredag morgen har jeg min helt særlige rutine. Vi har jo fri hele formiddagen, så efter morgenmad og pakning skal jeg lige en lille tur rundt og se på de smukke gamle huse, og så slutter jeg med min formiddagskaffe og en romsnegl hos den lokale bager, inden turen går ned til klargøring på havnen.

Dagens etape til Nyborg foregår som enkeltstart med 1 min. interval i omvendt kronologisk orden. Jeg havde set frem til at overhale en hel masse nu, hvor intervallet var sat ned fra 2 min. til 1 min.

Ved ankomsten til Nyborg kunne jeg imidlertid konstatere, at jeg kun var avanceret 1 plads i den samlede stilling, så til trods for at jeg overhalede nogle stykker, blev jeg altså også selv overhalet.

De 2o km fra Kerteminde til Nyborg lyder jo ikke af så meget, men vejr og vind betyder altså meget mere end distancen. Der blev brugt helt op til næsten 5 timer for de langsomste, og det skal i den forbindelse bemærkes, at det hverken var Margit eller hendes far denne gang.

Der var 2 kajakker og 2 inriggere som udgik, men det var også rimeligt hårdt vejr med kraftig modstrøm og frisk vind med dertil hørende store bølger. Når vind og bølger ikke var imod var de tværs, så der var sandelig noget at arbejde med. De fleste lå tæt under land, så ind imellem roede vi imellem badegæsterne, som var ud og kaste sig i de store bølger. Jeg skal ikke kunne sige, om det var badegæsterne, som distraherede, men der var da et par stykker, som blev fanget af en brækkende bølge og måtte en tur i vaskemaskinen.

Målet er på badestranden lige før vestbroen, der stod en pæn sø ind på stranden, så bortset fra dem, som væltede og svømmede ind, var der kun én måde at lande på – op på en bølge og fuld hammer vinkelret ind på stranden.

Det var oprindelig meningen, at vi efterfølgende skulle ro til Nyborg, men det blev opgivet og godt for det, for det var vist blevet noget af et gedemarked, at få alle ud fra stranden. Kajakkerne blev surret på trailer og så bussede vi til fin indkvartering og dejlig aftensmad i Nyborghallerne.

Lørdag morgen - det er helt vemodigt, men alt får jo en ende, og i dag er det altså slut, men først skal vi lige ro de 36 km til Svendborg. Der har de sidste dage udviklet sig lidt af en dårlig vane, og i dag er ingen undtagelse - modvind og modstrøm, men nu går det jo hjemad.

Ud for Lundeborg får jeg sejlende besøg, det var dejligt, og jeg kunne da også godt have tænkt mig en lille hænger på vejen sydover, men det er jo ikke tilladt, så jeg måtte klare det selv. Selv i modvind og modstrøm er det altså en meget smuk tur sydover og kulminationen i Skårupøre Sund og Svendborg Sund fås vist ikke meget bedre.

Efter 4 timer 56 min. og 55 sek. går jeg endelig over målstregen og får det sidste trut i denne omgang – tiden siger også lidt om, at det var en rimelig sej etape.

Jeg slutter som nr. 12 af 22 havkajakker og som nr. 24 (det var for resten også mit startnummer, så kom ikke og sige, at der ikke er orden i tingene) af 51 i det samlede klassement. Det resultat er jeg ganske godt tilfreds med, og så er der jo også altid mulighed for forbedring – og revanche i forhold til Bjarne fra Bogense og Bjarne fra Rønne.

Efter 1 døgn, 15 timer, 33 min. og 52 sek. er jeg således klar til:

DEN FESTLIGE AFSLUTNING MED

Masser af mennesker på kajen.

Kajakudstillinger.

Lækker buffet til de altid sultne roere.

Præmieoverrækkelser.

5-års jubilæums præmier til hele 5 deltagere.

Udtrækning af flotte sponsorpræmier.

Stor tak til Line og hendes folk fra Sea Challenge Fyn for et godt og velgennemført arrangement.

Stor tak til alle de hjælpsomme ro- og kajakklubs-medlemmer hele øen rundt, som har været med til at gøre sådan en uge til en uforglemmelig oplevelse for alle deltagerne.

Stor tak til de borgmestre og andre honoratiores, som med deres tilstedeværelse har kastet ekstra glans over arrangementet.

Og sidst, men ikke mindst - stor tak til alle ro-kammeraterne for hyggeligt og fornøjeligt samvær samt ædel kappestrid.

PÅ GENSYN I UGE 31 – 2009 (der er åben for tilmelding på hjemmesiden).

Mange hilsner
Finn Pedersen, Troense Kajakklub

 

 

Marianne Nielsen: "Stemning fra SCF 2008" - bragt i Sønderborg Kajak Klubs medlemsblad, december 2008

Dagen efter Slien marathon, nærmere bestemt søndag d. 27. juli, kørte jeg ned i klubben for at hente CoastRunner nr. 32, for at tage til Fyn og ro rundt om øen. I har måske bemærket at der er blevet skrevet tydeligt 'Sønderborg kajak Klub' på båden.

Ja ja, vi skal jo gøre reklame for vores dejlige klub. Jeg var helt selv med i år, hvorimod sidste år var hele 4 mand afsted fra klubben.

Kl. 8 gik færgen over til Fyn med kajakken på taget af bilen. Der ville være sikkerhedsinstruktion kl. 11.15 på Christiansø i Svendborg. Man mødte ansigter fra året før og det var dejligt lige at sludre med dem igen. Der blev gjort klar og starten for kajakker var 12.05.

Sendt afsted med kanon skud fra Maritimt Center Svendborg. 75 deltagere (hav- og tur kajakker og inriggere). Jeg blev udstyret med GPS fra SCF og folk derhjemme kunne følge hvordan det gik på hele etapen på internettet. Etaperne med vores ruter ligger stadig på seachallengefyn.dk's hjemmeside.

Turen på vandet var ganske god. Der var frisk vind og man kunne få nogle gode surf på bølgerne. Målet var i Faaborg.

Jeg fik en god kamp med Rüdiger Schulze-Rusch (D), der var i havkajak. Men jeg tog ham til sidst og kom et halvt minut hurtigere i mål. Yes. En tur på 32 km. jeg tog turen på 02:57:17 og da jeg var kommet i mål og skal hen til bådbroen, ser jeg sørme Claus Johansen stå og tage imod mig. Det var sørme flot, hele fanklubben var mødt op! Det var dejligt med sådan en opbakning hjemmefra. Tak for det.

Claus blev en stund og snakkede og fulgte mig op til Faaborg skole, hvor vi skulle sove. Han havde taget sin gamle cykel over med færgen. Claus tog hjem og så kunne jeg få gjort klar til at sove. Maden blev serveret på skolen, så det kunne jo ikke være nemmere.

Køge Kajak Klub var også med i år og havde mange roer med. Ansigter jeg kendte fra sidste år. Jeg var mere end velkommen til at komme og hygge med dem ved deres medbragte campingvogn. Det er nemlig sådan at Søren fra Køge Kajak Klub, følger sin kone og klubkammerater i tykt og tyndt. Han roer ikke selv, men er supporter, leverandør af fornødenheder, fotograf og meget mere for de andre.

Skønt må jeg sige, med sådan en opbakning. Nogle rigtig dejlige mennesker, som jeg nød selskabet af. Tak for det.

Der var meget varmt på den skole, så jeg valgte at sove udenfor under åben himmel og det viste sig at være fantastisk. Jeg sov bare så godt - roturen på 32 km har nok også gjort sit til det :)

Mandag

Kl. 7.00 ringede vækkeuret og der skulle pakkes sammen og gøres klar til dagen. Morgenmaden blev serveret kl. 7.30. Kl. 9.30 var der sikkerhedsinstruktion og tilmelding til dagens etape. Kl. 10.05 blev vi sendt afsted mod Assens. En tur jeg ikke havde taget før, da den blev aflyst sidste år pga. vind. Turen er på 42 km.

Jeg lå og fulgtes lidt med Peter Nielsen (DKF best.medl.) i turbåd og Arnim Kuhn (D) i havkajak.

Det var blevet besluttet at vi skulle udenom Helnæs, hvor vi oprindeligt skulle havde været indenom og lave overbæring (Agernæs). Dette var pga. vinden. Den var også i dag rimelig frisk. Denne dag vil jeg nok sige var den mest vilde, hvad angår bølgegang.

Krydset over ved Helnæs Bugt (5 km) var ikke sjov! Der kom store bølger fra flere sider og vinde gjorde også sit. Jeg var ved at falde i, og det væreste var, der var ikke følgebåde i nærheden og ens konkurrenter ville ikke kunne hjælpe i sådan et vejr. Så det var bare at koncentrere sig og bare ro. Just keep rowing! Puha, da man først var kommet i nærheden af land, kunne man igen slappe af. Jeg fandt igen sammen med Arnim og Peter og vi roede stort set sammen resten af vejen. Solen stod højt og når man var kommet i læ for vinden, væltede sveden ned i ansigtet og man fik solcreme i øjnene. Noget som bare sviger af h... til. men man har ikke rigtig tid til at tørre det væk - der skal jo bare roes. Man sidder bare og håber på, det snart går væk, og at man ikke får solcreme i det andet øje!

Ca. 2 km fra Assens og mål, tænkte jeg, nu tager jeg dem. Så jeg satte en spurt ind og kom ind som nr. 8 i det totale klassement, lidt under 2 min foran Arnim og 3 min foran Peter. Noget man selvfølgelig hører for bagefter. Min tid: 04:30:17.

Efter mål roer man ind i havnen og tager bådene op af vandet derfra. Da jeg lagde til ved broen blev jeg næsten overfaldet af en journalist fra Fyens Stiftstidende. Hun spurgte en masse til turen og hvad der er vigtigt at have med osv. Artiklen blev bragt dagen efter og kan ses på deres hjemmeside. [Se artiklen her.]

Båden blev bragt i land af de super dejlige medhjælpere. Jeg gjorde båden klar til dagen i morgen og der blev lystigt snakket om dagens etape.

Med turen rundt, var der to fysioterapeut-studerende, som mod betaling gav massage. Man kunne selv bestemme, hvad man ville have kigget på i de 20 behandlingen varede. Det benyttede jeg mig af, synes det havde jeg fortjent :) Og det var dejligt.

Pludselig tikker der et paparazzi-billede ind på min mobil. Det var Per Holdam fra klubben der havde stået og taget billeder af os tæt ved Faaborg. Billederne lå på nettet også, så andre kunne gå ind og kigge. Godt initiativ og tak for det Per. De afslørende billeder kan findes på klubbens hjemmeside under 'Galleri'.

Der var bus til vores aftensmad og overnatning - Assens Hallerne. Her blev serveret god mad og der var tid til en hyggesnak. Faldt rigtig godt i snak med en gruppe tyskere: Arnim og hans kone Eva-Maria, Dirk (havkajak) og Antje (havkajak - vinder af SCF dame havkajak sidste år), Rolf og Marcel (CH, nr. 2 sidste år-total).

Tirsdag

I dag var det Assens til Middelfart - en tur på 40 km. Morgenrutinen var den samme som dagen før.

Turen i dag var der ganske god vind og turen går ind og ud af bugter, så man fik skiftevis med- og modvind. En ret hård tur, men i super fint solskin. Jeg lå her lidt sammen med Rüdiger igen og kæmpede lidt frem og tilbage. Ved Middelfart skal man følge en tvangsrute hvor man krydser vandet to gange - total tåbeligt efter min mening. Roerne kan heller ikke finde ud af det. Mange roer bare direkte til mål, da man kan se det lige forude. De der gjorde dette, fik 15 min straftid. Hvilket efter min mening ikke var nok.

Jeg roede lidt forkert, hvilket I ville kunne se på GPS-siden på internettet. Jeg krydsede for tidligt, og måtte tilbage og ned om den rigtige bøje og så i mål. Fordi jeg rodede de 1,5 km ekstra, kom Arnim nu op til mig. Vi tog en spurt til sidst, som han ikke kunne være med i. Jeg kom i mål i tiden 04:08:30 (total 11. plads).

Min placering efter denne 3. etape, var nr. 1. ved dame turbåd og nr. 9 det samlede klassement. Mit mål var at blive i top 10 og fører dame tur. Min placering var nr. 14 sidste år i det samlede klassement.

Aftensmaden i Middelfart er så berømt. Vi får skøn grillmad, som klubbens medlemmer står og tilbereder til os. Super godt. Savnede godt nok ribsene i år :-) Overnatning var på Middelfart Skole, ca. 1 km derfra.

Onsdag

Dagens etape: 40 km til Bogense. Dagen før Kongeetapen... Men på trods af, at det er dagen før den frygtede etape, bliver der alligevel givet fuld gas. Jeg lå og hang på Marcel hele vejen til Bogense. Peter hang også med, men måtte opgive de sidste 2 km, pga. lavvande. Kunne havde overhalet Marcel, men det nænnede jeg ikke. Han havde jo trukket mig hele vejen. 04:01:56 tog det. Hvilket var nr. 7 på dagens etape.

Denne aften gør man alt klar til dagen efter og går tidligt i seng, da man skal op kl. 5... Men der var da lige tid til at få besøg fra Odense. To kammerater kom og den ene havde endda taget drømmekage med til alle deltagerne. Noget som blev påskønnet. Da var endda mere, så vi kunne få dagen efter.

Torsdag

kl. 5... gaaaab... Der lå allerede en vejrmelding hjemmefra fra Ronnie Nielsen, som har været så sød at sende dem hver morgen om vind og bølger. Tak for det. Søvndrukken blev der indtaget morgenmad og gået ned til klubben og gjort klar.

Kl. 7.05 gik starten. Her igen, blev der lagt hårdt ud. Man skulle 4 km ud og så lave overbæring ved Æbelø. Herefter blev der meget lavvande og det var en kamp at komme frem. Nogen prøvede at gå lang langt ud, men det kunne vist ikke betale sig.

Jeg fulgtes en tid med Marcel igen. Hans tempo passer mig fint en tid. Så kom jeg til at ligge mere eller mindre selv hen til tvangspausen. Den bliver holdt lige før Gabet (indsejling til Odense Fjord). Der blev indtaget mad og drikke og en tur på toilet.

Herefter gik det, i modvind, videre de sidste 50 km. Der var lidt side-medvind op af Fyns Hoved, men så efter var der modvind resten af vejen hjem.

Målet lå i Kerteminde. Og krydset over fra Fyns Hoved og ind til Kerteminde Havn er altid skrækkelig. Man er godt træt og ens reaktionsevne er faldet væsentligt. Der var sidebølger - de bliver rimelig store her i Storebælt. Men jeg valgte at gå mere eller mindre direkte over. Da jeg følte jeg kunne, da bølgerne var ret jævne. 10:13:09 tog det mig, hvilket var en 10. plads på dagens 82 km etape. Mange stod og tog imod mig på havnen, da 50 % kun gennemførte Kongeetapen i dag.

Desværre havde jeg glemt at få solcreme på denne dag. Tsk tsk. Så jeg kogte om aftenen, og var rød helt ned til hænderne. Suk.

Massage blev det til og min højre skuldermuskel var så hævet, at den gik ud over mit skulderblad bagtil og så havde jeg varmeknopper på ryggen. Men bortset fra dette, følte jeg mig faktisk ret ok. Var ikke så kvæstet som sidste år, hvor jeg tog Kongeetapen. Men efter aftensmaden, som der ikke var nok af, var det lige på hoved i seng.

Fredag

Enkelt start på 20 km med første start kl. 12. De langsomste roer bliver startet først og så er der 1 min imellem starterne. Man havde mulighed for at sove lidt længere i dag, men selvfølgelig vågnede man kl. 7 og kunne ikke sove mere...

Jeg blev sendt af sted som nr. 8.-sidst. De gik fint ud af Kertemindehavn mod Fyns Badestrand, lige ved siden af Storebæltsbroen. Men så var der modvind hele vejen. Bølgerne kom fra siden og var så store at man ikke skulle for tæt på land, for så ville de nærmest kaste dig ind på land.

Det var en hård tur. Specielt efter en tur på 82 km dagen før. Men roes skulle der, og 1 km før mål, så jeg en roer, Kristian Kaltoft-Sørensen (Esrum KK) som jeg da lige skulle nå. Det gjorde jeg også lige. Tid 02:42:49.

At stige ud af kajakken med sådanne bølger op mod stranden, kunne godt være svært. Men det lykkedes uden af vælte.

Planen var oprindelig at vi skulle havde roet under broen i samlet flok, når etapen var slut, men vejret var for vildt. Så kajakkerne blev kørt til Nyborg Havn på biler. Vi blev sendt af sted i en bus, der først kørte forkert og så lige pludselig kunne den ikke kører. Suk. Det er ikke lige det man har mest lyst til efter to meget hårde dage. Men vi kom da til Nyborg Hallerne og fik et dejligt bad og god mad. Desværre var jeg nu blevet så snottet, at jeg ikke kunne smage den. Men det så godt ud.

Massage skulle der til igen og der blev igen sovet rigtig godt.

Lørdag

Desværre var det så uheldigt at der havde været en tyv forbi om natten, og der var blevet stjålet to GPS'er og et kamera. Dørene stod nemlig åbne om natten, for at der ikke blev for varmt.

Starten gik efter fællesfoto lige udenfor Nyborg Havn. 36 km tilbage til Sea Challenge Fyn var slut. Lidt sørgeligt egentlig. Det var jo lige så hyggeligt.

Det var en hård etape igen. Vinden var igen imod os, men bølgerne var ok (måske havde man vænnet sig til dem?). Jeg lå for det meste selv den dag. Havde ikke rigtig kræfter til at gå med nogen, og denne etape ville ikke rykke det vilde i klassementet. Så jeg kørte mit eget lille løb. Dog da vi kom ind til Thurø by, så fik jeg øje på Dirk (havkajak). Ham skulle jeg da lige nåbbe. Der blev sat lidt gas på hjem i mål og det blev i tiden 04:14:18 for 36 km.

Efter at være kommet hen til Christiansø igen og fået kajakkerne op, var det tid til at klappe hinanden på skuldrene og sige tillykke og godt roet. Der blev taget bad og spist en skøn buffet ved Maritimt Center Svendborg.

Så skulle vi til præmieoverrækkelse. Jeg vandt min klasse med tiden 1 døgn, 8 timer, 50 minutter og 21 sekunder. med 10 timer ned til nr. 2. Jeg opfyldte mit mål med at blive i top 10 - blev nr. 8 i det samlede klassement og nr. 4 med tur-herrene. Jeg var godt tilfreds med min præstation.

Den hurtigste båd i hele SCF blev Thim Bæk og Flemming (Kano og kajakklubben Limfjorden) i K2 i tiden 01:03:02:04. Hurtigste herre turbåd blev Rolf Nicolaisen (Marselisborg Kajak Club) i tiden 01:05:00:59. Havkajak blev vundet af Torben Benecke (Flensborg Roklub) i tiden 01:05:56:09.

Derudover var der 5 års jubilæum for SCF og 5 roer havde været med alle 5 gange. Finn Bülow Nielsen, Kano og kajakklubben Limfjorden, Mikael Betzer, Kolding Kajakklub, Vagn Markholm, Kano og Kajakklubben Limfjorden og Axel Borup, Marselisborg Kajak Club. De blev alle hædret.

Yderligere kunne man vinde henholdsvis en tur og en havkajak ved lodtrækning. Turbåden gik til Poul Bülow i Randers.

Det lyder måske lidt anstrengende det hele, men efter man har roet, slapper man af og nyder hinandens selskab. Man skal kun koncentrere sig om at ro, resten bliver der sørget for. Et super godt arrangeret arrangement, som jeg kan anbefale.

Desværre er det sådan, at der har været for lidt deltagere i år, og hvis ikke der kommer flere næste år, bliver der ikke et 10 års jubilæum og det ville være rigtig synd.

Jeg vil gerne sige tak til alle deltagere og arrangørerne for et, endnu engang, dejligt arrangement.

Marianne

 

Interviews fra Sea Challenge Fyn 2010

"Det hele hænger sammen"

Camilla Nordal Rask fra Vallensbæk Kano og Kajak Club deltog i år i Sea Challenge Fyn for første gang, men det betyder ikke, at hun er novice på bølgerne. Camilla startede med at ro som 13-årig, og har dermed 21 års erfaring med pagajen. Hun har da også prøvet lidt af hvert, inden hun besluttede sig for at prøve kræfter med Danmarks længste etapeløb:

 

”Jeg har tidligere roet nogle lange ture på en uges tid med oppakning, telt og alt. Der går der meget tid med at finde overnatningssted, lave mad osv. Så for to år siden prøvede jeg Sea Challenge Bornholm, hvor alt udstyr blev kørt rundt, maden blev lavet for os, osv., ligesom i Sea Challenge Fyn. Derfor ville jeg nu prøve at udfordre mig selv på en uges rotur, hvor jeg kun skulle fokusere på roningen.”

Camilla har tidligere roet nogle lange ture på 30-50 km, så hun vidste, at det var muligt at klare distancerne. Alligevel måtte hun justere sine forventninger til turen, da forberedelserne ikke var helt optimale. Faktisk nåede hun kun knap 80 km på vandet fra maj til slutningen af juli.

”Da jeg ikke havde fået trænet, så blev min målsætning at gennemføre de 6 ud af 7 dage og holde en fridag om torsdagen. Og det gjorde jeg,” smiler hun, og fortæller, at både det bedste og det værste ved turen rundt om Fyn, indtraf allerede på tredje etape:

”At vide man ligger sidst er uden tvivl "en smule" demotiverende. Men følelsen af ikke at ville give op, så længe det var inden for de fastsatte tidsgrænser, var stærkt livsbekræftende. I sådan en situation er det ikke blot det fysiske, man kæmper med, men også det psykiske aspekt,” siger Camilla, og slår en tyk streg under fightergenet:

”At give op findes ikke, så længe muligheden for at nå i mål indenfor løbets fastsatte rammer er til stede.”

Der er dog andre grunde end manglende forberedelse til, at Camilla ikke var med helt oppe i toppen af feltet:

”Jeg kæmper ikke for noget for enhver pris, så hellere sænke farten og bide stoltheden i mig over at lukke dagens etape - nogen skal jo gøre det. Og så ville jeg gerne bevise overfor både min kæreste og mig selv, at jeg gennemfører de mål, som jeg har sat mig,” siger den seje sjællænder, som med sin deltagelse har bevist, at man ikke behøver at være superwoman for at deltage i Sea Challenge Fyn.

”Til de, som gerne vil se Fyn, men ikke er toptunede konkurrencemennesker: Sea Challenge Fyn har også plads til Jer. Det vigtigste er at sætte sig sine egne mål – og holde fast ved dem,” siger Camilla, som jo netop selv måtte ændre sine målsætninger. Og hun vil da heller ikke udelukke, at hun er med i startopstillingen i Svendborg Havn igen til næste år:

”Jo, jeg kunne da godt tænke mig at se, hvor jeg ville blive placeret, hvis jeg før løbet gør mit bedste for at forberede mig.”

Camilla endte sidst i sin gruppe, havkajak for damer, så der er plads til forbedringer. Men det vigtigste for hende var også at leve op til sine egne forventninger, og det klarede hun fint. Så hvis bare forventninger og forberedelse følger med opad til næste år, skulle forbedringerne følge helt naturligt.

 

 

"Sådan fejrer man fødselsdag!" (06.08.10)

En af Sea Challenge Fyns veteraner, Finn Pedersen, fejrede sin 69-års fødselsdag i en kajak på bølgerne mellem Kerteminde og Nyborg. Og hvor kommer 70-års-dagen mon til at foregå?

Finn Pedersen er et af de mennesker, der næsten altid smiler. Om man møder ham på vej ud på Kongeetapen kl. 6 om morgenen, efter samme kl. 22 om aftenen, i regnvejr, bølgegang eller blikstille, kan man ikke undgå at blive i godt humør bare af at se på manden med det store smil. Og i dag havde Finn endnu mere at smile af. Han fyldte nemlig 69, og fejrede dagen i strålende solskin med en pagaj i hånden.

6 ud af 7 Sea Challenge Fyn har haft Finn på deltagerlisten, og selv om han næste år runder 70, er der ingen grund til at bryde en god vane. Så han har for længst meddelt familien, at hvis de vil fejre ham, må de værsgo' at komme til Svendborg. Den runde dag falder nemlig sammen med den sidste etape i 2011, så afslutningsceremonien ved Maritimt Center i Svendborg kan passende suppleres med fødselsdagssang og -flag.

I år var der dog også skår i glæden. Finn har nemlig døjet med ryggen siden 2. etape.

"Jeg har sgu så ondt i ryggen, at jeg snart ikke kan se kajakken," klager han, da han kommer i mål på stranden i Nyborg. "Og det tager altså en del af fornøjelsen."

Fornøjelsen i kajakken er dog ikke mindre, end at Finn dårligt kan vente med at komme på vandet igen for at ro under Storebæltsbroen. Om det så er oplevelsen ved at ro under det imponerende bygningsværk eller ølvognen ved Nyborg Roklub, der trækker, kan man kun gætte på.

 

En ægte gentleman

Som veteran i Sea Challenge Fyn ved Finn, hvor vigtig træningen er. Så søndagen før starten tog han en tur fra Kerteminde til hjemklubben i Troense - en lille tur på ca. 60 kilometer. Men så roede han heller ikke mere i ugen op til løbet:

Jeg skulle jo nå at være rigtig sulten efter det," siger han med et af sine sædvanlige smil.

Før den sidste træningstur nåede Finn også lige en gang rundt om Fanø. Sammen med nogle klubkammerater gik det fra Esbjerg, rundt om øen ved Vestkysten og tilbage til Esbjerg. Og undervejs nåede Finn lige at vise ægte gentleman-manerer og god kajak-ånd. Da en af de unge kvinder på uren blev for træt til at ro hele vejen selv, kom Finns slæbetov i aktion, så hun ikke behøvede at ro så kraftigt til.

Heldigvis er der ikke hidtil blevet behov for tovet i denne udgave af Sea Challenge Fyn, men det er med og ligger pæn rullet sammen inden for rækkevidde på kajakken. For selv om man er ældre end de fleste på turen, kan man jo godt være en gentleman, hvis nogen får brug for assistance.

 

"Med for at vinde" (05.08.10)

Christian Lotz Felter fra Københavns Roklub deltager i Sea Challenge Fyn for andet år, og da racebag'en blev pakket, var det med en klar målsætning:

"Vores forventninger var at vinde," siger den målbevidste roer. Han meldte sig til Sea Challenge Fyn for første gang, fordi han holder af at ro og af at konkurrere.

"Og dette er en meget lang ro-konkurrence," smiler han og fortsætter: "Og så kan jeg godt lide arrangementet. Vi skal bare ro, og så er der nogen, der laver mad til os. Jeg synes, det er en uges billig ferie."

Og de tre herrer i båd nr. 103 har ingen problemer med at holde koncentration på det, det handler om - roning:

"Vi snakker ikke ret meget i båden. Måske om næste løb eller etape, men ellers ikke."

 

Skade sænker ikke ambitionerne

Der er ellers nok at snakke om; En af de andre i båden, Kenny Elkjær Andersen, er skadet og kan kun trække med én hånd, og kammeraterne har derfor tilpasset rytmen, så Kenny ror mindre end de andre, og altid i styrbord side. Det får dog ikke københavnerne il at skrue ned for forventningerne:

"Nu skal vi lige se resultaterne for i dag, men vi regner stadig med at vinde. Det er målsætningen og det, vi har roet efter hver dag."

Selv om forventningerne stadig er høje, erkender Christian, at turen rundt om øen i midten er blevet hårdere med kammeratens skade. Men det er der heldigvis også råd for, så gejsten kan holdes oppe hos alle tre:

"Nu var filmen ved at knække, så vi skar intervallerne ned, så vi skulle ro kortere tid ad gangen. Så man skal arbejde i lidt kortere tid, før man får en ny pause. Ellers kan man godt sidde og brænde sammen lidt."

Brændpunktet er dog stadig et stykke væk ifølge de seneste resultatlister: Her fører Københavns Roklub II stadig med næsten 20 minutter ned til Varde Roklub på andenpladsen. Men det komfortable forspring får næppe de ambitiøse københavnere til at sætte farten ned.

 

"A Persistent Rower" (05.08.10)

Markus Baudisch is participating in Sea Challenge Fyn for the third year in a row. The small German rows against himself - and in a couple of years maybe against his old school friend.

Usually Markus rows on the German rivers, the Baltic Sea or in Poland, often with a school friend who joins him with tent and sleeping bag. But Markus has not yet convinced him, that Sea Challenge Fyn is not or hard or dangerous, so this far, Markus rows alone.

And while on the sea for the fourth day with still three days left, Markus just focuses on the trip:

"I don't think a lot, while I'm out there," he says. The only thing that matters is getting through all the stages - "Maybe a bit faster than last year."

Markus rows in a sea kayak, and never considered an open cockpit kayak. Simply because that type is not common in Germany.

"I have never seen an open cockpit kayak in Germany," Markus says, so besides an attempt in a sailing boat when he was 11, he has always been a see kayak man.

One family

Markus enjoys the trip around Funen - more this year than last year.

"Last year I was a bit ill, but this year is good. I like the physical activity, and you feel better when you have finished one more stage," he smiles silently.

Despite of the physics not being in top, Markus took the challenge last year and came back again. He is not one of the fastest, but rows steadily every stage. Asked about his reasons for joining year after year, he does not hesitate:

"We have a lot of fun. And we are all a family here, Danes, Germans, everybody."

And maybe that is the reason that Markus and so many other rowers, both Germans and Danes, come back every year; because where else can you use your body to the limit under safe circumstances in an atmosphere of familiar fun?

Hjemmesider og blogs

Henrik Voldmester: Kajakblog med masser af godt for en "sulten" roer.

Fotoalbums

2010:

Morten Larsen (hjælper): Du kan se hans billeder her.

2009:

Markus Baudisch: 117 billeder med oplevelser fra årets tur.

Marianne Nielsen: 335 billeder af hårdtarbejdende kajakroere, der bugter sig gennem fyns flotte bølgehav.

2008:

Sønderborg Kajak Klub: 280 billeder med blå bølger, blå himmel og farvestrålende kajakker
Markus Baudisch: 88 billeder fyldt med stemning og Fyn set fra søsiden
Arnim Kuhn: 216 billeder af Fyn, når den er bedst - og en ledsager på cykel

Klub-dagbøger

Køge Kano og Kajakklub

http://www.koegekajak.dk/default.aspx?PageID=80463

Københavns Roklub

http://www.koebenhavnsroklub.dk/kbhsroklub/index.php?categoryid=56&p2_articleid=210

Varde Roklub

http://www.varderoklub.dk/indexheader.php?menuid=scfyn&subid=sc_fyn.php

 

Hvis du har en beretning, et godt råd, en hjemmeside, en blog, et fotoalbum eller noget sjette, som du gerne vil dele med andre roere, kan du sende en mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. '; document.write( '' ); document.write( addy_text12271 ); document.write( '<\/a>' ); //--> Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. . Så vil vi lægge dit bidrag ud på denne side.