Mitokondrier er nøglen til et sundt liv

17 Likes Comment

Den nyeste tid er der kommet meget fokus på mitokondrierne og deres betydning for sundhed og velvære. Hvis du dengang har sovet i biologitimen, her en lille genopfriskning:

Mitokondrierne er cellernes energifabrikker. Alle celler har brug for energi, dvs. brændsel, så de kan fungere. Men det er en indviklet proces, at forvandle en mysli bar eller en bøf til en form for energi som vores celler faktisk kan bruge til noget.

Denne proces involverer et kompleks fordøjelsessystem og det sidste trin af denne forvandling sker i hver eneste celle. Og det er mitokondrierne der sørger for at det hele fungerer.

Derfor er det let at indse at de små tingester er absolut livsvigtige. Du kan holde dig i live uden en bøf i flere uger, bare du har vand. Det er ikke sjovt, men det er til at overleve.

Holder dine mitokondrier op med at fungere, dør du i løbet af minutter. Din hjerne, dit hjerte, dine arme og ben, ville løbe tør for energi og holde op med at fungere.

Sådan gør du dine mitokondrier glade

Alle celler i din krop indeholder mitokondrier. Hver eneste celler har faktisk flere tusinde af dem.

Du kan ikke direkte påvirke de små kræ, men indirekte, ja. Nøglen til sunde og velfungerende mitokondrier er en sund livsstil. Dvs. sund mad, varieret kost, og masser af motion, træning og frisk luft.

En sund livsstil giver sunde mitokondrier og det er derfor det føles bedre for hele kroppen. Når mitokondrierne fungerer godt, har dine celler masser af energi. Du tænker hurtigere og dine muskler fungerer bedre.

Du kan evt. også fornøje mitokondrierne med diverse kosttilskud, vitaminer, mineraler og elektrolytter. Elektrolytter fremmer stofskifte processen i cellerne. Mitokondrierne elsker efter sigende elektrolytter. Her kan du lære mere om mitokondriernes betydning for en sund krop.

Mitokondriernes betydning for et langt liv

Velfungerende mitokondrier bremser også aldringsprocessen. Alle vores celler fornyr sig selv hele tiden. De laver nye kloner af sig selv, og så dør de gamle og ender i kroppens genbrugscentral. Efter 7 år er alle din krops celler fornyet. Dette er en fortløbende procedure, til den dag du dør.

Som cellens energifabrikker, spiller mitokondrierne også en stor rolle i denne proces. De leverer jo energien som alle processer i kroppen har brug for.

Grunden at vores kroppe forandrer sig og bliver dårligere med alderen er, at der opstår små fejl, for hver gang en celle laver en kopi af sig selv. Hvis du nogensinde har arbejdet med en kopimaskine, ved udmærket hvad der sker.

Den første kopi du tager, er så godt som perfekt. Så længe du tager kopier af originalen, vil de være lige så gode som den første. Men hvis du tager en kopi af en kopi af en kopi, bliver de dårligere for hver gang. Det er det der sker i din krop. Cellerne laver kopier af kopier af kopier.

Velfungerende mitokondrier giver cellerne mulighed for at lave bedre kopier, og på den måde sker aldringen langsommere.

Klik her hvis du vil høre mere om sund livsstil og life hacks.

Du vil sikker også kunne lide

Om skribenten Andreas Mikkelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *